Bæredygtighed
VI STRÆBER EFTER EN GRØNNERE FREMTID
På Langeliniepavillonen tager vi stilling til den verden vi lever i. Vi er opmærksomme på de bevægelser der er i tiden og arbejder kontinuerligt med de muligheder og udfordringer, som den grønne omstilling præsenterer os for. I det vi arbejder i en fredet bygning fra 1958, så er det ikke altid lige nemt, men vi gør hvad vi kan, for at træffe valg der bidrager positivt til en mere bæredygtig fremtid.
- For at minimere vores miljøpåvirkning undgår vi så vidt muligt engangsemballage. Det engangsservice vi bruger, er lavet af plantebaserede og genanvendelige materialer.
- Vi sorterer vores affald for at sikre effektiv genbrug.
- For at reducere madspild undgår vi buffeter, og tilbyder i stedet faste menuer, da det hjælper med at minimere overskudsmad. Vores betingelser vedrørende nedjustering af gæster hjælper også med dette mål, da det giver os bedre forudsætninger for at planlægge vores indkøb.
- Vi prioriterer indkøb af økologiske og bæredygtige råvarer. Blandt andet er 80 procent af vinene på vinkortet økologiske. Vores æg kommer fra økologiske og fritgående besætninger. Al vores fisk leveres fra Fiskerikajen, som støtter skånsomt kystfiskeri og alle vores basisråvarer er økologiske.
- Vi serverer altid vand på karafler, for at undgå plastikflasker.
- Al kaffe og chokolade er Fairtrade-mærket.
- Vores rengøringsartikler er Svanemærkede i det omfang det er muligt (ca. 95%).
- Vi tilbyder menuer med mindre kød og mere grønt eller helt vegetariske alternativer til vores traditionelle menuer. Vi skræddersyer gerne menuer til gavn for vores gæster og de omgivelser vi befinder os i.
- Vores menuer er sæsonbaserede, hvilket gør det muligt at benytte os af lokalt producerede råvarer. Dette sikrer ikke bare den bedste smag, men betyder også at vi kan undgå unødig transport.
- Hvis vi selv skal ud at køre, foregår det på el.