Bæredygtighed

VI STRÆBER EFTER EN GRØNNERE FREMTID

På Langelinie Pavillonen arbejder vi kontinuerligt med de udfordringer, som grøn omstilling præsenterer os for. Idet vi arbejder i en fredet bygning fra 1958, så er det ikke altid lige nemt, men vi gør hvad vi kan for at træffe valg der bidrager positivt til en mere bæredygtig fremtid:

  • For at minimere vores miljøpåvirkning undgår vi så vidt muligt engangsemballage. Det engangsservice vi bruger, er lavet af plantebaserede og genanvendelige materialer.
  • Vi sorterer vores affald for at sikre effektiv genbrug.
  • For at reducere madspild undgår vi buffeter, og tilbyder i stedet faste menuer, da det hjælper med at minimere overskudsmad. Vores betingelser vedrørende nedjustering af gæster hjælper også med dette mål, da det giver os bedre forudsætninger for at planlægge vores indkøb.
  • Vi prioriterer indkøb af økologiske og bæredygtige råvarer. Blandt andet er 80 procent af vinene på vinkortet økologiske. Vores æg kommer fra økologiske og fritgående besætninger. Al vores fisk leveres fra Fiskerikajen, som støtter skånsomt kystfiskeri og alle vores basisråvarer er økologiske.
  • Vi serverer altid vand på karafler, for at undgå plastikflasker.
  • Vores rengøringsartikler er Svanemærkede i det omfang det er muligt (ca. 95%).
  • Vores menuer er sæsonbaserede, hvilket gør det muligt at benytte os af lokalt producerede råvarer. Dette sikrer ikke bare den bedste smag, men betyder også at vi kan undgå unødig transport.
  • Hvis vi selv skal ud at køre, foregår det på el.