Firmafest

Sommerfest i København

Vi skaber rammerne om din firmafest

Er du på udkig efter eksklusive, lyse og varme lokaler til din firma-sommerfest? Det er vi glade for at kunne tilbyde dig i vores enestående og fleksible lokaler.

 

 

Sommerfest for firmaet på en af Københavns bedste beliggenheder


På Langelinie Pavillonen kan du holde firma sommerfest midt i København og samtidig få glæde af den danske natur, når den er på sit grønneste. For pavillonen er skønt beliggende med udsigt til Københavns grønne baghave Kastellet, og med kun et kvarters gang til Kongens Nytorv kan vi næppe komme i tanke om en bedre beliggenhed, hvis du både vil have byen og naturen tæt på.

Og med panoramaudsigt fra alle dele af huset kan du og dine kolleger også nyde de smukke omgivelser, selvom I opholder jer indendørs. Her komplementeres skønheden fra naturen og omgivelserne udendørs af det moderne interiør og møblement fra &tradition, klassisk dansk design fra Poul Henningsen, Børge Mogensen og Verner Panton samt arkitektur i verdensklasse, som bidrager med både æstetik og funktionalitet.

Langelinie Pavillonens arkitektur er nemlig både imødekommende og fleksibel, idet vores lokaler er indrettet med foldevægge af træ, der bidrager med såvel varme som utallige indretningsmuligheder. Det betyder, at du og dine gæster kan starte aftenen med en velkomstdrink på den ene side af væggene, nyde en velsmagende middag i et andet område og endelig danse natten ind i et tredje – for eksempel på de smukt bevarede skibsplanker eller sildebensparketgulve, som har prydet gulvet i vores store sale, siden pavillonen blev opført i 1958.




Firmafest med dine ønsker i centrum


Det er helt i orden at stille store krav til arrangementet, faciliteterne og de fysiske rammer, når du inviterer virksomheden til fest. Og når du holder sommerfest på Langelinie Pavillonen i København, er vi ikke bange for udfordringer. Vores dygtige projektledere er vant til lidt af hvert og er gerne lydhøre over for lidt usædvanlige forespørgsler.

Hvis I for eksempel har særlige ønsker til et tema for festen, er vores projektledere eksperter i at udnytte husets mange muligheder. Tidligere har de blandt andet stået for at omdanne lokalerne til fester med både 1920’er- og club-tema. For på Langelinie Pavillonen er det meste muligt, og når du holder din firma-sommerfest i København hos os, er dine ønsker i centrum.

Du er altid velkommen forbi til et uforpligtende besøg og en fremvisning, hvis du vil høre mere om mulighederne i at bruge Langelinie Pavillonen som lokation for din firmafest i København.